Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 kr.
Moms (25%)
0,00 kr.
Total
0,00 kr.
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Total maskinpark til Total Maskinudlejning

Total maskinpark til Total Maskinudlejning

Løwener har leveret den fulde maskinpark til det nye maskinudlejningsfirma, Total Maskinudlejning i Skanderborg. Det er både egne maskiner fra Løwener og indkøbte produkter fra andre leverandører

 Der er skinnende nye Kubota-maskiner både til at grave, læsse og løfte med samt minidumpere på bånd, Ausa dumpere på hjul og vibrationsmateriel fra Bomag, som alt sammen importeres og forhandles af Løwener. Dertil kommer blandt andet flishuggere, stubfræsere og trailere samt flere andre maskintyper, som Løwener har skaffet fra andre leverandører.

-  Vi lagde vægt på, at Løwener kunne skaffe hele udlejningsprogrammet frem for, at vi skulle have fat i mange forskellige leverandører. Vi tror, det giver de bedste vilkår, siger de to brødre, Anders og Christian Løntoft, som har etableret Total Maskinudlejning i Skanderborg.

Total Maskinudlejning vil leje ud både til professionelle og private. Derfor er maskinparken også sammensat af maskiner, der typisk anvendes af professionelle som eksempelvis teleskoplæssere og jorddumpere og maskiner, der anvendes af private eksempelvis flishuggere og stubfræsere. Stubfræseren udlejes i øvrigt også med fører.

Der er allerede indgået et par aftaler med en anlægsgartner og en brolægger, og vil de leje lige så meget hos Total Maskinudlejning som forventet, bliver der hurtigt brug for flere gravemaskiner.

De to brødre lægger stort vægt på fleksibilitet overfor kunderne.

- Vi har blandt andet brugt forberedelserne på at bygge en hjemmeside op, hvor man ikke bare kan bestille maskiner her og nu, men også kan reservere maskiner til et senere tidspunkt. I princippet behøver kunderne ikke at tale med os, men det vil de fleste nok gøre alligevel, og vi er altid til at få fat i, understreger de to brødre.

Anders og Christian Løntoft har investeret tæt ved 2,5 mio. kr. alene i maskiner. De har lagt op til et lavt omkostningsniveau med tilhørende prisstruktur.

De to brødre lejer også lifte ud, men der har de valgt at indgå et samarbejde med en etableret udlejningsvirksomhed.

Alle kørende enheder hos Total Maskinudlejning har tracker monteret.

- Det har to store fordele. Vi kan benytte informationerne til at fakturere efter. Det er et praktisk redskab, så kunderne ikke behøver at registrere tidsforbruget, og så er det en effektiv tyverisikring til gavn både for os og for kunderne, siger de to brødre.