Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 kr.
Moms (25%)
0,00 kr.
Total
0,00 kr.
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

7 nye Bomag tromler til Arkil Asfalt

Løwener har leveret 7 nye Bomag-tromler til Arkil Asfalt
7 nye asfalttromler i én portion er ikke hverdagskost. Hverken for leverandøren, V. Løwener A/S, og slet ikke for modtageren, Arkil Asfalt. Det er faktisk første gang, Arkils divisionsdirektør for asfalt, Lars Kim Jørgensen, har købt syv asfalttromler på én gang.

Divisionsdirektør Lars Kim Jørgensen, Arkil Asfalt (til venstre) og produkt- og salgskonsulent Henning Stampe, Løwener, giver hånd på syv nye asfalttromler, hvoraf de to allerede var sendt i arbejde.

”Vi er i gang med udskiftning af en del tromler, og de to nye, store Bomag BW 174 ACP-4F AM kombitromler erstatter to andre Bomag 174’ere fra 2005. De har kørt mellem 10.000 og 11.000 timer og må siges at have gjort det godt”, forklarer Lars Kim Jørgensen.

”Totalt bliver det så til 7 nye Bomag-tromler. Vi véd, at de er driftssikre, og vore tromleførere vil gerne have Bomag. Det lytter vi naturligvis til”, siger asfalt-direktøren.

Totalt har Arkil Asfalt 45 asfalttromler kørende. Flest er stationeret i afdelingen i Vojens, som råder over 15 tromler. Her skiftes et par maskiner af andet mærke nu til Bomag. I afdelingen i Hasselager ved Aarhus har Lars Kim Jørgensen og hans folk i det daglige 12 tromler, hvoraf de ni i øvrigt er Bomag. Arkil-afdelingerne i Skive og Næstved har hver syv tromler kørende.

Store projekter
”Foruden de syv nye, som Løwener nu har leveret til os, købte vi også en ny ni-tons Bomag 174-tromle sidste år og året før to Bomag 154. Det er vigtigt for os at holde materiellet opdateret, så vore tromleførere kan køre optimalt. Vi har hele tiden gang i store projekter, og det kræver naturligvis, at vi har driftssikkert og pålideligt materiel. I 2017 lavede vi blandt andet både Holstebro-motorvejen og det nødspor på E45 fra Skanderborg til Aarhus, som nu gør selve motorvejsudvidelsen mulig”, fortæller divisionsdirektør Lars Kim Jørgensen.

Den jyske motorvejsudvidelse med ekstra spor fra Skanderborg til Aarhus syd er på cirka 15 kilometer og vil kræve i omegnen af 50.000 tons asfalt. Arkil har opgaven i totalentreprise og begynder at lægge den første asfalt på strækningen i april. Hele projektet skal være færdigt til oktober.

For Arkil er det et ganske omfattende projekt, da entreprenørvirksomheden skal udføre såvel jord- som asfaltarbejdet.

”Vi er ene i Danmark om at kunne udføre både jord og asfalt i totalentreprise”, forklarer Lars Kim Jørgensen.

Arkil-folk omkring en ny Bomag-tromle. Der var højt humør i Hasselager, da Løwener leverede de syv nye maskiner.

Asphalt Manager
For produkt- og salgskonsulent Henning Stampe hos den danske Bomag-importør, Løwener, er det naturligvis en fjer i hatten at være leverandør til det danske vejnet via de solide aftaler med Arkil Asfalt.

”Syv tromler i ét hug er mange. Så der er absolut tale om en stor handel. Arkil har valgt at købe de to ni-tons Bomag BW 174 ACP-4F med modeltilføjelsen AM, som står for Asphalt Manager. Det er et unikt system, som faktisk giver to tromler i én. Asphalt Manager måler konstant asfaltens hårdhed og justerer automatisk slagkraften. Det sikrer en meget ensartet komprimering, og samtidig undgås overkomprimering og knusning af materialerne”, forklarer Henning Stampe.

Asphalt Manager-systemet sikrer tromleføreren mulighed for hele tiden at se komprimeringsgraden, amplituden og asfaltens temperatur. En test med en gennemsnitlig komprimeringsgrad på 99,8 procent har vist, at Asphalt Manager har en gavnlig virkning på komprimeringen.

Fem af syv nye Bomag-tromler hos Arkil i Hasselager ved Aarhus. To af de små tromler kunne ikke vente med at komme ud og komprimere, så de kom ikke med på billedet.

Klar til GPS
En del af Asphalt Manager er Oszillation med delt valse. Asphalt Manager har en manuel funktion, som giver tromleføreren mulighed for selv at bestemme slagkraften og også mulighed for at indstille til Oszillation.

”Samtidig er Bomag-tromler med Asphalt Manager forberedt for BCM – Bomag Compact Master. Tromlen kan udstyres med en GPS og en skærm, så tromleføreren hele tiden kan se, hvor han har kørt. Hvis der er flere tromler på samme job, synkroniseres alle oplysningerne. BCM opsamler alle data for hver eneste kvadratmeter med tid, sted, antal overkørsler, asfaltens temperatur og komprimeringsgrad. Når jobbet er færdigt, kan alle oplysningerne overføres til en pc og bruges til dokumentation”, forklarer produkt- og salgskonsulent Henning Stampe.

Sideforskydning
Tre af de mindre Bomag BW 100 AC-5 kombitromler på hver 2300 kg er leveret med en nyhed fra Bomag. Nemlig hydraulisk sideforskydning.

”Bomag kan nu levere fabriksmonteret hydraulisk sideforskydning på tromler i størrelsen fra to til fire tons. Det har den store fordel, at gummihjulene kan skydes væk fra kantstenen, så man undgår at afsætte sorte mærker, eller undgår at ødelægge dækkene, hvis der køres op ad granitkantsten”, siger Henning Stampe.

Foruden de to store BW 174-tromler og tre BW 100 AC-5 med hydraulisk sideforskydning, omfattede Løwener-leverancen til Arkil Asfalt også en SW 100 SCC-5 og en BW 100 SC-5 på hver 1700 kg.

Produkt- og salgskonsulent Henning Stampe fra Bomag-importøren Løwener forklarer entrepriseleder Alex Iversen om den hydrauliske sideforskydning, som er en helt frisk nyhed fra Bomag.

Artiklen er skrevet af Maskin- og Materielmagasinet

 

Kontakt Henning Stampe om
7 nye Bomag tromler til Arkil Asfalt
Henning Stampe
Produkt -og salgskonsulent
Ring på:
+45 40 643 010
Skriv til:
[email protected]
Modtag et opkald fra Henning
* Skal udfyldes

Vi har nu modtaget din anmodning

Du vil hurtigst muligt blive kontaktet af Henning.