Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 kr.
Moms (25%)
0,00 kr.
Total
0,00 kr.
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Bæredygtighed-Løwener

FN’s verdensmål består af 17 mål. Målene er vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York den 25. september 2015. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte den kurs, som vi skal følge globalt i retning af en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og vores planet.

Globale målsætninger for bæredygtighed
Alle lande har pligt til at deltage i arbejdet for en bæredygtig udvikling. De globale målsætninger er omfattende – lige fra sikring af anstændige produktionsmetoder med minimal CO2 udledning, stop for tvangs- og børnearbejde, sikring af overenskomstmæssige arbejdsforhold samt gennemførelse af miljøforbedrende tiltag, herunder genbrug af materiale og tiltag til reduktion af strømforbrug.

Hvordan bidrager Løwener
I Løwener arbejder vi p.t. aktivt og ambitiøst med bæredygtighed inden for udvalgte punkter af FN’s 17 verdensmål. Vi har p.t. primært fokus på miljøforbedring, hvor vi søger at nedbringe forbruget af strøm, plast, pap og andet materiale.

Vores miljøindsats er opdelt på ”handlinger” internt i Løwener og ”miljøvenlige maskiner”, som vi tilbyder vores kunder:

Handlinger

Emballage, affald, genbrug 

  • Generelt minimalt emballageforbrug i Løwener: Vi genanvender producenternes emballage, når vi videresender maskiner/udstyr til kunderne.
  • Flamingo (plast) kassefyld under afskaffelse: Vi skifter til miljøvenligt kassefyld. Til mindre kasser anvender vi luftfyldte miljøvenlige poser af nedbrydeligt plast. Vi har anskaffet en maskine til fyldning af poserne. Når vi modtager varer fra vores eksterne samarbejdspartnere, gemmer vi alle papkasser, som varerne kommer i. Papkasserne omdanner vi til krølpap på en maskine indkøbt til formålet. Krølpappet bruger vi som fyld til større forsendelser.
  • Samarbejdsaftale med ISS Waste Management: Aftalen sikrer, at vores genanvendelige affald fra værksteder og lager - herunder kunststof, gummi og metal – bliver afhentet og oparbejdet af ISS underleverandører.
  • Samarbejde med Albertslund Kommune: Løweners Division for Entreprenørmateriel udfører afvaskning af maskiner og råder hertil over en udvendig olieudskiller og slambrønd, som bliver tømt regelmæssigt. Kommunen udfører miljøtilsyn i Løwener hvert andet år, hvor bl.a. vandforbruget samt de vaskemidler, der anvendes til maskinerne, bliver undersøgt. Kommunen stiller sig også til rådighed for rådgivning ved behov for eventuelt alternative og mere miljøvenlige vaskemidler.
  • Genanvendelige miljøklude og måtter: I Løwener bruger vi genanvendelige miljøklude og måtter på vores serviceværksteder. Det forurenede materiale bliver afhentet af Berendsen Miljøservice, som renser det i et miljøvenligt vaskeri og returnerer det til kunderne. Berendsen genanvender olie og andre affaldsprodukter, som fjernes fra kludene. Vi har i 2021 leveret 231,5 kg klude og andet forurenet materiale til rensning hos Berendsen. 
  • Behandling af elektronikprodukter og bilbatterier (lovpligtig): Løwener er medlem af en kollektiv forening (elretur), hvorigennem vores producentansvar for WEEE-omfattede produkter bliver varetaget over for DPA/ Miljøstyrelsen.

 El- og strømforbrug

  • LED i stedet for lysstofrør: Overgang til LED-belysning i lofterne påbegyndt i november 2018. Herunder er nogle af de nye LED-lys i gangene mellem lagerreolerne udstyret med tænd/sluk-funktion. Det nye LED-system har givet en samlet besparelse på ca. 109.857 kWh (24%) siden november 2018.
  • Udendørs belysning: Løweners udendørs belysning er holdt på et minimum. Ved den ene personaleudgang (den, som benyttes efter normal arbejdstid), er der lys med tænd/sluk-funktion. 
  • PC’er og andet elektronik: Vi slukker for PC’er og bordlamper, når vi forlader vores arbejdsplads for at gå til møde internt, og når vi har møder og andre ærinder uden for huset. Alle printere går i dvale efter et kort antal minutter uden brug.

CSR og arbejdsmiljø

  • Overenskomster, funktionærlov og andre regelsæt: I Løwener følger vi alle de regler, vi har pligt til at følge i medfør af gældende overenskomster, Funktionærloven, Ferieloven, Barselsloven etc. 
  • Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen: Sikkerheds- og sundhedsmæssigt er Løwener også korrekt kørende: Vores værksteder i Glostrup og Stilling er indrettet, så de opfylder kravene fra Arbejdstilsynet og indeholder alt lovpligtigt og nødvendigt udstyr – personlige værnemidler, løfteudstyr, støvudsugning etc. 
  • Massageordning: Som et ekstra personalegode indførte Løwener i 2018 en Vicuras on-site massageordning til en meget fordelagtig pris for alle medarbejdere. Ordningen er populær hos medarbejdere med behov for regelmæssig afhjælpning af problemer med nakke, skuldre og ryg.
  • Sundhedsforsikring: Alle medarbejdere i Løwener er omfattet af en firmabetalt sundhedsforsikring, som bl.a. giver adgang til behandling på privathospital.
  • Specialjobs: Vi ser det som et socialt ansvar at tilbyde et vist antal specialjobs, f.eks. elev- og lærlingejobs, praktikantjobs og flex-jobs. Antallet af specialjobs retter sig efter antallet af medarbejdere på alm. ansættelsesvilkår.

Miljøvenlige maskiner

Minigravere og fejemaskiner nu også i 100% miljøvenlige versioner

Løweners nye fejemaskine i ”ren el”

Den 100% elektriske RAVO fejemaskine 5 m³ eSeries – introduceret i 2021. Ingen udstødningsgas – ingen støj.

Løweners nyeste minigravemaskiner i ”ren el”

V. Løwener A/S gik allerede i 2010 i gang med ombygning af nogle af de mindre Kubota minigravere, dels for at minimere udstødnings- og støjniveauet, dels for at gøre maskinerne anvendelige såvel ude som inde.

De nyeste minigravere fra Løwener – introduceret i 2021:

  • Kubota K008-3 el-minigraver, vægt 850 kg, el-motor på 7,5 kW
  • Kubota U10-3 el-minigraver, vægt 1.100 kg, el-motor på 7,5 kW

Begge Kubota el-versioner har samme vægt, dimensioner og ydeevne som de dieseldrevne.

 

Kontakt Niels Barfod Jakobsen om
Bæredygtighed-Løwener
Niels Barfod Jakobsen
Adm. direktør
Ring på:
+45 43 200 301
Skriv til:
[email protected]
Modtag et opkald fra Niels
* Skal udfyldes

Vi har nu modtaget din anmodning

Du vil hurtigst muligt blive kontaktet af Niels.