Bomag ECONOMIZER – undgå unødigt arbejde
Bomag ECONOMIZER - undgå unødigt arbejde
Det patenterede BOMAG Economizer system detekterer bl.a. svage steder i underlaget (både jord og asfalt) og giver operatøren besked, når komprimeringsarbejdet er perfekt udført og kan afsluttes. Economizer er – naturligt nok – blevet en succes, fordi der er mange penge at spare på unødvendige dobbelt- og efterbehandlinger.
Systemet fungerer ved at maskinen konstant måler underlagets reaktionsevne og dermed komprimeringsgrad, som ved hjælp af et ur eller en stribe lys fortælleren føreren hvorvidt han skal fortsætte arbejdet eller stoppe.
Derved ser man tydeligt om underlaget kan klare mere komprimering eller man bare får unødvendige overkørsler hvis man fortsætter. I sidste ende spares altså tid og man sikrer en optimal komprimering.
Ved råjordskompaktorer er Economizer ekstra værdiskabende, da føreren oftest ikke har fysisk kontakt med maskinen og tit står et stykke væk fra den. Derved er det sværere at vurdere hvornår der er komprimeret optimalt.
På tromlen sidder er stribe lys, som tænder efterhånden som komprimeringen forbedres. Når alle lys er tændt er maximal komprimering opnået, og opgaven er færdig.
Economizer er ekstraudstyr, men er hurtigt tjent hjem i form af tidsbesparelse.
Economizer fås til:
- Alle 2-vejs vibrationsplader fra 400 kg og opefter
- Alle tromler (både tandem og kombi) op til 4 tons
- Bomag råjordskompaktor BMP8500