Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 kr.
Moms (25%)
0,00 kr.
Total
0,00 kr.
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Vælg den rigtige pumpe til opgaven

Vælg den rigtige pumpe til opgaven

De forskellige pumpetyper har hver deres fordele og ulemper. Valg af den rigtige pumpetype til en opgave afhænger af en lang række forhold bl.a. af det pumpede medies egenskaber, den ønskede kapacitet og tryk samt modstandsdygtighed overfor aggressive medier.

På markedet findes der et stort antal forskellige typer pumper, der hver for sig egner sig til forskellige opgaver.
Valget af den rigtige pumpetype til en industriel pumpeopgave er eksempelvis meget afhængig af mediets viskositet, indhold af partikler, høje eller lave temperaturer, ønsket tryk og sugehøjde, korrosive medier, krav om rengøring og hygiejne, kapacitet, ansugningsevne, eksplosionssikring m.v.

Løwener hjælper dig på vej

For at hjælpe kunderne med at vælge den rigtige pumpe til en opgave, har Løwener udarbejdet en vejledning, der kan hjælpe med at vælge den rigtige pumpe til en opgave.  Løweners pumpeprogram er meget stort, hvilke betyder, at det er muligt at få løst stort set alle forekommende industrielle pumpeopgaver, uanset om opgaven er at transportere vand med eller uden partikler, olie, syrer, baser, tynde eller højviskose væsker. I det følgende beskrives nogle af pumpetyperne i Løweners pumpeprogram og deres anvendelse.

Vi vil herunder beskrive nogle af pumpetyperne i vores pumpeprogram og deres anvendelse. Finder du ikke lige den, der passer til din opgave, så kontakt os og vi finder en løsning.

Centrifugalpumper til det meste

Centrifugalpumpen er en af de enkleste og mest økonomiske pumpetyper til transport af vandige og lavviskose væsker som eksempelvis saltvand, tynde olier, opløsningsmidler eller forskellige syrer og baser. Det er derfor den pumpetype, som er mest udbredt og billigst at vedligeholde. Løwener har flere centrifugalpumpe-typer tilpasset de forskellige opgaver, bl.a. Calpeda og Travaini.

Calpeda, som kan anvendes til en lang række opgaver inden for vandforsyning, til transport af lettere forurenet vand eller brændstoffer som eksempelvis dieselolie. Pumperne kan indbygges i maskiner som eksempelvis køleanlæg eller rensebokse. Pumpen leveres i støbejern eller bronze, samt for nogle af de dykkede borerørspumper og mindre typers vedkommende også i rustfrit stål. Pumperne er primært normalsugende tørtopstillet eller selvansugende, men kan også leveres som mindre dykpumper i forskellige materialer.

Travaini producerer ud over væskeringsvakuumpumper forskellige centrifugalpumper i norm-udførelse iht. ISO 2858 og 5199 samt selvansugende sidekanalpumper. Standardmaterialerne er støbejern eller rustfrit stål AISI 316, men pumperne fås også i bronzeudførelse til havvand. Anvendes ofte til ATEX applikationer.

Tandhjulspumper er gode til dosering

En tandhjulspumpe er en positivpumpe, det vil sige, at pumpens volumenstrøm er direkte proportionalt med omdrejningstallet. Løweners program af tandhjulspumper omfatter bl.a. producenterne Victor Pumps, Liquiflo og GVR.

Tandhjulspumper har god selvansugningsevne, men der er dog et vist slip (tilbageløb) i pumpen afhængig af tolerancen i pumpen. Slippet er stigende ved stigende modtryk, men faldende ved øgning af væskens viskositet. Tandhjulspumper er derfor velegnede til mange doseringsopgaver, til transport af alle rene væsker med smørende egenskaber, med høj eller lav viskositet og pumpning til og fra tanke, da pumpen er reverserbar. Som eksempel kan nævnes olier, melasse, kølemidler, polymerer, isocyanater og maling.

Tandhjulspumpen er en modulopbygget pumpe, som leveres i ligeløbs- eller vinkelløbsudførelse og med en lang række forskellige standardtilslutninger, så den let indpasses i eksisterende rørsystemer. Pumpen er udført i enten støbejern eller i rustfrit stål og kan leveres med alle former for akseltætninger, blød pakdåse eller som magnetdreven. Desuden kan Løwener levere en række mindre tandhjulspumper bl.a. udført i rustfrit stål med magnetdrev og hastighedsregulering til eksempelvis doseringsopgaver.

Aggressive medier kræver kemipumper

Kemipumper er konstrueret til at transportere aggressive eller farlige væsker såsom koncentrerede syrer, baser og andre kemikalier, med eller uden faste partikler.

Kemipumper kan være udført i forskellige plastmaterialer eller metallegeringer og oftest som centrifugalpumper iht. ISO-norm 2858 (EN 22858). Pumperne kan anvendes til en lang række krævende industriopgaver til transport af aggressive eller farlige væsker såsom koncentrerede syrer, baser og andre kemikalier, med eller uden faste partikler. Desuden kan de anvendes til eksempelvis tankanlæg, bejdseanlæg til rustfrit stål, røgrensning samt anlæg til rensning af industrielt spildevand.

Pumperne kan også leveres i vertikal udførelse til indbygning i eksempelvis tanke. Til transport af partikelfri væsker kan pumperne leveres som magnetdrevne.

Løweners kemipumper produceres af firmaet Affetti.

Membranpumper kan tåle faste partikler

Membranpumpen er en meget anvendt pumpetype på grund af sin gode selvansugende egenskaber såvel i tør som i spædet tilstand. Pumpetypen udmærker sig desuden ved, at den kan transportere en del faste partikler, slidende eller bløde.

Især i trykluftdreven udførelse fås pumperne i mange forskellige materialer såsom plast, letmetal eller rustfrit stål. Membranpumper er derfor velegnede til at transportere eller dosere mange forskellige medier, lige fra syrer, baser, opløsningsmidler, maling, lak, trykfarver til levnedsmidler.

Graco trykluftdrevne membranpumper af typen Husky fremstilles i aluminium, rustfrit stål eller plast med membraner i gummi eller plast afhængigt af anvendelsesformålet. Pumperne kan også leveres med nedadvendt manifold på sugesiden, så de kan bruges som fadpumper fra tromler eller palletanke. Desuden kan pumperne leveres i ATEX-godkendt udførelse til brug i eksplosionsfarlige områder. Til transport af levnedsmidler fås de i en sanitær- og FDA-godkendt udførelse. Kapacitetsområdet spænder fra 3 l/min. til 1.000 l/min. op til et tryk på 17 bar afhængig af udførelsen.

Libellula membranpumper fra Caffini er beregnet til pumpning af varmt eller koldt vand fra eksempelvis udgravninger, som indeholder et stort antal slidende partikler. Pumperne kan også trække et par enkelte sugespidser. I standardudførelse leveres pumperne på bærestel eller vogn med enten benzin- eller dieselmotor. Som industripumper kan de også leveres med el-motorer.

Kapacitetsområdet spænder fra 50 l/min. til 750 l/min. op til 15 mVS.

Slangepumper er populære til levnedsmidler

En slangepumpe har et meget bredt anvendelsesområde med de begrænsninger, som slangernes gummikvalitet giver. Pumperne kan anvendes til transport af alle typer væske, som gummi er resistent over for, både tyndt- og tyktflydende produkter med eller uden partikler. Slangepumper er også velegnede til doseringsopgaver såsom polymer, kalkmælk eller jernsulfat. Som levnedsmiddelpumpe giver en slangepumpe en meget skånsom transport af produktet.

Ragazzini type Rotho er tørtkørende slangepumper, som udmærker sig ved at være særdeles servicevenlige, da husene er uden glycerinfyldning eller andre væsker. Derfor er der ingen risiko for kontaminering af produktet ved evt. havari af slangen. Slangen bliver kun smurt udvendigt med en levnedsmiddelgodkendt silikonespray eller fedt, og pumpens hus kan forsynes med en lækagevagt for overvågning. Rotho kan desuden leveres med frekvensomformer for hastighedsregulering til eksempelvis doseringsopgaver.

Pumperne leveres i størrelser fra 3/8" til dobbelte 3" pumper med motoreffekter fra 0,18 til 11 kW.

Specialpumper

En specialpumpe bliver designet til opgaver, hvor kravene til kvalitets- og materialekontrol er store, eksempelvis inden for offshore- eller petrokemisk industri. Det kræver, at pumpen er mere eller mindre designet til opgaven.

Klaus Union er specialister i produktion af "tætningsløse" pumper og ventiler med magnetdrev til industriformål. Pumperne er primært i rustfrit stål, men kan også være i andre ædlere metallegeringer som eksempelvis titanium. Specialpumperne kan anvendes til næsten alle industriopgaver som tørtopstillede eller langakslede, dykkede pumper. Pumperne kan bruges til transport af brandfarlige eller giftige væsker - det vil sige, hvor der kræves hermetisk lukkede systemer. De leveres med ydelser op til 1.000 m3/h og 150 mVS i temperaturområdet fra -120 til +450 °C.

Producenten Habermann fremstiller større centrifugalpumper til krævende opgaver i specielle stållegeringer til brug ved sandgravning, sukkerproduktion og røgrensning på kraftværker. Løwener kan også levere pumper til en lang række opgaver inden for kraftværkssektoren, fjernvarme, vandforsyning og offshore-formål.

Fadpumper kan tømme beholdere og dunke

Fadpumper bruges til tømning eller ind pumpning af væsker fra forskellige typer af beholdere som tromler, palletanke dunke eller kar – næsten uanset pumpemediet – idet pumperne findes i en mængde forskellige materialer og varianter. Som tømmepumper er de særdeles velegnede, da de pga. den lille diameter kan gå gennem en standard tromlestuds og omtrent tømme en beholder til bunds. Applikationerne kan være lige fra ind pumpning af forskellige syrer eller baser til pumpning af ingredienser til fødevarer.

Doseringspumper har nøjagtigt flow

Doseringspumper anvendes til pumpeopgaver, hvor der er tale om relativt små flow og stor doseringsnøjagtighed. Ofte med kapaciteter under 50 L/h ved et tryk op til 10 bar. Den mest almindelige doseringspumpe er af membrantypen, der har den store fordel, at den er hermetisk tæt, dvs. uden akseltætning. Pumperne findes også som stempelpumper, der har større doseringsnøjagtighed og kan anvendes til højere tryk. Derudover er der stempelmembranpumper, der har et stempel kørende i hydraulisk olie, der overfører trykket til membranen. Alle pumperne er forsynet med suge- og trykventiler og et pumpehus i ønsket materiale eksempelvis syrefast rustfrit stål eller plast afhængig af hvilket kemikalie de skal pumpe. Løwener leverer motordrevne doseringspumper fra Doseuro og magnetdrevne doseringspumper af mærket Aqua.

Se meget mere om de enkelte pumpetyper her

eller se vores brochure HER

 

Kontakt Kenneth J. Andersen om
Vælg den rigtige pumpe til opgaven
Kenneth J. Andersen
Salgsingeniør
Ring på:
+45 22 685 980
Skriv til:
[email protected]
Modtag et opkald fra Kenneth
* Skal udfyldes

Vi har nu modtaget din anmodning

Du vil hurtigst muligt blive kontaktet af Kenneth.

Kontakt Anja Bidstrup om
Vælg den rigtige pumpe til opgaven
Anja Bidstrup
Salgssupporter
Ring på:
+45 43 200 353
Skriv til:
[email protected]
Modtag et opkald fra Anja
* Skal udfyldes

Vi har nu modtaget din anmodning

Du vil hurtigst muligt blive kontaktet af Anja.