Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 kr.
Moms (25%)
0,00 kr.
Total
0,00 kr.
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Højpræcisions flowmåling og dosering – Mütec MF 3000

Hos asfaltværket Deutsche Asphalt GmbH i Schleswig-Holstein arbejder man med fremstilling og blanding af asfalt – og anvender støvfyringsanlæg til roterovnene. For at sikre en optimal produktionsproces er det af afgørende betydning, at doseringen af kulstøv er eksakt. Asfaltværket valgte derfor et Mütec MF 3000 højpræcisions flowmålersystem.

MF 3000 brochure

Nøjagtig mængdedosering på asfaltværket
Materialeansamlinger i forbeholderen samt et for langsomt tilløb fra doseringskammeret kan medføre forskelligartede flowmængder i materialerøret. Specielt når der er tale om dosering af kulstøv i et støvfyringsanlæg, skal mængderne være eksakte, for at processen forløber optimalt. Netop denne udfordring stod man overfor i asfaltværket Deutsche Asphalt Gmbh, som er aktiv på hele det tyske marked. Hertil kommer, at det var meget vanskeligt at kalkulere en ønskeværdi for cellehjulsslusen, eftersom dette er behæftet med stor risiko for fejl. Ønskeværdien for doseringen kan kun nås med en eksakt og kontinuerlig flowmængde i rørtilførslen til brænderen. En konstant og tidstro reduktion i flowet kræver kontinuerlig mængdemåling, og herefter kan fejlen så afhjælpes ved omgående service på doseringskammeret.

Efterfølgende indbygning
Hos det tyske asfaltværk besluttede man sig for installation af et Mütec MF 3000 system. Afgørende for dette valg var også, at installationen på værkets eksisterende anlæg kunne udføres på en enkel, hurtig og økonomisk attraktiv måde. Præcision i flowstyringen er ensbetydende med store materialebesparelser og langt mindre behov for service, f.eks. på doseringsenhederne, og dermed kortere stilstandstider.

Holder til vind og vejr
Indbygningsstederne stiller store krav til måleudstyret. Installation af målesensorerne sker typisk udvendigt på anlægget, hvorfor de naturligvis skal være vind- og vejrbestandige. MF3000 flowmålesystemet fra Mütec er perfekte til formålet. Kabinettet er fremstillet af robust ædelstål med IP65 beskyttelse, som trodser vind og vejr og holder til temperaturer fra -20oC til +70oC.

Online måling af flowet
MF3000 er udstyret med nyeste mikrobølgeteknologi, som muliggør online-flowmåling af faststofmængder i rørledninger af metal. Alle former for pulver, støv, piller og granulater kan måles reproducerbart – i mængder lige fra ganske få kilo i timen til mange tons i timen. Systemet er bl.a. velegnet til online-målinger i pneumatisk transport eller i frit fald og er et økonomisk attraktivt alternativ til vejesystemer.

I det tyske asfaltværk er sensoren installeret i det pneumatiske fremløbsrør til brænderen.

Doppler-effekten
Måleprocessen i MF 3000 bygger på Doppler-effekten. Sensoren opbygger et homogent mikrobølgefelt i rørforbindelsen. De små faststofpartikler/materialet, som transporteres gennem rørledningen reflekterer mikrobølgerne, og de reflekterede bølger modtages af sensoren. Masseflowet bestemmes ved hjælp af frekvens- og amplitudeændringerne under måleprocessen. Statisk elektricitet eller hvilende partikler, f.eks. aflejringer, indgår ikke i målingen. Eftersom målingen bliver udført meget hurtigt, bliver såvel korte som  meget små mængdeudsving opfanget.

Slidbestandig og vedligeholdelsesfri sensor
Procesopkoblingen sker via en påsvejset studs, i hvilken sensoren indbygges flugtende med indvendige rørside. Via denne kontaktfri integralmåling er der ingen dele i medieflowet, og sensoren er således slid- og servicefri.

Sensoren kan indstilles til forskellige niveauer af følsomhed, hvilket muliggør tilpasning til målinger i meget små eller meget store rørdiametre. Sensoren er kompakt og robust, og der er således ikke nødvendigt med installation af store armaturer.

Sensoren er forbundet med en DIN-skinnetransmitter, som byder på galvanisk isoleret RS232 og RS485-forbindelser samt et galvanisk isoleret 4 … 20 mA-signal til PLS-opkoblingen.

Også version med ATEX-godkendelse
Kalibreringen er enkel takket være en speciel Mütec software (MF-Smart). Til applikationer i potentielt eksplosive miljøer er der også en ATEX-certificeret version til rådighed.