Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 kr.
Moms (25%)
0,00 kr.
Total
0,00 kr.
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Fertiliteten i top hos Pompetravaini

23.04.2013
Stigende antal fødsler blandt vakuumpumper

Der er fuld fart på udviklingen og fremstillingen af vakuumpumper hos vores italienske producent Pompetravaini. Hvert år ser et stort antal nye pumpeserier dagens lys. Der er behov for dem alle – markedet venter med længsel.

Flere af de kendte i TRVX-serien
Serien af Pompetravaini TRVX væskeringsvakuumpumper er bredt efterspurgt og populær på markedet, ikke mindst på grund af de mange gode egenskaber – for eksempel:

•Pumperne vejer generelt langt mindre (op til 30%) end tilsvarende væskeringsvakuumpumper.
•Pumperne er opbygget på en måde, som sikrer en bedre ydeevne (op til 10% i forhold til tilsvarende pumper).
•Pumpedesignet er kompakt, praktisk og pladsbesparende.
•Den mekaniske akseltætning kan skiftes uden behov for at skille pumpen ad.

TRVX i alle størrelser og med Ex-mærkning
Der er flere nye serier på markedet – store, medium og små – f.eks. TRVX 1003 / 1007 med 20 HK henholdsvis 30 HK elmotor, de store TRVX 1253, 1255 og 1257 med elmotorer op til 60 HK og kapaciteter op til 2.000 m3/h plus de små i serie TRVX 650, 320 og 250. Samlet set er Pompetravaini nu leveringsklar med et komplet TRVX program fra 1 HK til 60 HK elmotorer med kapaciteter fra 20 m3/t til 2.000 m3/t og et maks. vakuumtryk på 33 mbar (absolut sugetryk).
Pumperne kan leveres med ATEX-certificering Gr. II kat 1/2 (zone 0/1) G IIB T4, ligesom en del af modellerne kan fås i TRMX monoblokversioner som alternativ.

To nye linier af centrifugalpumper
TMPH – flertrins højtrykspumperne er udviklet til NP64 og er kendetegnet ved en kapacitet op til 800 m3/h. Pumperne kan – som alternativ til tætningsring – leveres i version med mekanisk akseltætning. I særligt krævende applikationer anbefales oliesmøring af kuglelejer som alternativ til standardmæssige fedtsmøring. TMPH pumperne er specielt velegnede til brug i f.eks. papirindustrien, til brandbekæmpelse, i vaskeanlæg og til fødning af kedler.

Også kunststofpumper
Nyhederne fra Pompetravaini består herudover af en serie af kunststofpumper (PP og PVDF) inklusive metal/kunststofpumper (PP, PVDF, PFA) med magnetkobling. Serien er et supplement til den bestående TP-serie til kemi- og procesindustrien samt andre applikationer med behov for håndtering af specielt aggressive væsker som f.eks. højkorrosive syrer. TP-pumperne fås også med ATEX-certificering Gr. II kat 2 (zone 1) G IIB T4.

For mere information kontakt Lars Nissen-Petersen mobil nr. 40 643 005 eller [email protected]