Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 kr.
Moms (25%)
0,00 kr.
Total
0,00 kr.
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Mogens Christensen, Viborg

Hos autoriseret Peugeot forhandler Mogens Christensen i Viborg er påfyldningen af olie og sprinklervæske automatiseret med en komplet olieinstallation med AMS elektronik fra Løwener.

Det funktionelle i centrum
Dengang Mogens Christensen stod foran at skulle bygge et nyt Peugeot værksted, skulle han gøre sig mange overvejelser med hensyn til indretning og størrelse. Én ting var lagt fast fra starten,  nemlig at værkstedet skulle være stort nok til, at man ikke ville komme ud for at skulle flytte én bil for at få en anden ud. For, som indehaver Mogens Christensen siger, så er der aldrig nogen, der har været kede af at have god plads. Samtidig måtte det gerne være velindrettet, men et futuristisk værksted med fine klinker på gulvet og den slags lå dog ikke i kortene. I det indledende samarbejde med Løwener lagde man sig fra starten fast på at få automatiseret påfyldningen af olie og sprinklervæske.

De personlige relationer var vigtige
På det gamle værksted havde man haft noget tilsvarende før, men det var ikke lavet på en måde, så det kunne tilknyttes den enkelte mekaniker og føres på arbejdskortet via automatisk dataoverføring.
- Jeg kendte i forvejen projekt-chef Ole Kristensen fra Løwener, så derfor henvendte jeg mig her, da Ole Kristensen er en mand, man kan stole på. Han foreslog, at vi fik en komplet olieinstallati-on med AMS elektronik, og da jeg fik forklaret, hvad dette anlæg kunne, besluttede jeg mig for, at sådan skulle det være, forklarer Mogens Christensen.

Mange fordele med AMS
AMS er et system, hvor der kan tappes olie og andre væsker fra så mange arbejdssteder, som man måtte ønske sig. Systemet er et netværkssystem, som kan styres direkte fra den enkelte arbejds-plads. Inden tapningen af olie kan begynde, indtaster mekanikeren eller smøremanden sit job- og arbejdskortnummer. Herefter sør-ger oliestyringssystemet selv for at kontrollere jobnumrene med tidligere kendte transaktioner, hvilket forhindrer fejl. Efter af-tapning af den ønskede mængde bliver de relevante data sendt fra oliestyringssystemet og direkte ind på kundens arbejdskort.
Med det gamle system skulle mekanikeren selv sørge for at få den tappede mængde ført på kortet. Der kan jo ske forglemmelser og andre menneskelige fejl, hvorfor ikke al olien kom på arbejdskortene. Efter justering af computersystemet fungerer det nu problemfrit, og dermed er menneskelige fejl og forglemmel-ser nu fortid, konstaterer Mogens Christensen.

En stor lettelse i det daglige arbejde
Én af mekanikersvendene på værkstedet er Michael Mogensen. Han er rigtig glad for det nye system, som har lettet hverdagen for ham og kollegerne på adskillige fronter.
- Når vi tapper olie, skal vi kun indtaste arbejdskort- og mekanikernummer, så påføres mængde og type automatisk kundens arbejdskort. Lejlighedsvise forglemmelser i form af manglende påføring af oplysninger hører fortiden til, for nu sker det ganske automatisk. Samtidig sparer vi også mange skridt og dermed også tid, for vi skal ikke længere rende efter olie eller sprinklervæske, som vi nu - bogstavelig talt - har lige ved hånden. Vi har to typer olie i hanerne, foruden at vi også har sprinklervæske. Tankene med olie fylder selvfølgelig, men det er behændigt løst ved at placere en filebænk over dem og dermed udnytte dem som rigtige arbejdspladser, siger Michael Mogensen.