Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 kr.
Moms (25%)
0,00 kr.
Total
0,00 kr.
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Volvo Truck Center i Århus

Volvo Truck Center i Århus - Perfekt match mellem vision og resultat

Volvo Truck Center i Århus gik i tænkeboks for at få den mest optimale værkstedsløsning inden bygning af nyt. Det gode resultat er let at få øje på.

Behov for mere plads
Det gamle værksted lå på Gunnar Clausens Vej i Århus forstaden Viby, hvor der efterhånden ikke var for god plads, ligesom indretningen ofte indebar flytning af mere end én lastbil, når en anden var færdig. Da der blev truffet beslutning om bygning af et helt nyt værksted i Brabrand, var den helt rigtige og mest hensigtsmæssige indretning derfor et af de væsentligste aspekter.

Planlægning er værdifuld
For at kunne skabe den mest optimale løsning blev der etableret en projektgruppe bestående af Erik Nielsen fra Volvo, byggerådgiver Søren J. Pedersen fra Dansk Autobranche Rådgivning og en gruppe fra Løwener ledet af distriktschef Ole Kristensen. Det blev til flere frugtbare og konstruktive møder, hvor man fra Løweners side, i lighed med de andre involverede, kunne bidrage med forslag og ideer. Fra starten lagde man sig i selen for at skabe et værksted med det absolut bedst tænkelige flow. Man ramte plet – det er tydeligt at se nu godt to år efter ibrugtagning af byggeriet.

Aldrig set noget bedre
Kim Sørensen, som er servicechef hos Volvo Truck Århus, er meget tilfreds med det nye værksted, som stod færdigt på den lidt specielle dato 11.11.2011.
Kort sagt har jeg i min tid ikke set noget bedre. Og skulle vi lave det hele igen, ville det blive på fuldstændig samme måde næste gang. Vi har i alt tolv fritstående servicetårne eller pyloner, om man vil. Folkene fra Løwener sørgede for, at disse servicetårne blev lavet præcist efter vores krav og ønsker, hvilket blot er én af grundene til, at vi er så glade for dem. Der er otte tårne i det ene værksted og fire i det tilstødende. De fungerer virkelig godt i praksis. Alt det, som mekanikerne skal bruge, er lige ved hånden. Vi kunne have fået dem med indbyggede værktøjsskabe, men da hver enkelt mekaniker har sine personlige værktøjer i skabe på hjul, benyttede vi os ikke af den mulighed, siger Kim Sørensen.

Horn system til spildolieopsamling - komplet med skinner, indstillelige spildolietragte, sensor og pumpe.

Let planlægning af arbejdet
Lastbiler skal helst køre hele tiden, og derfor skal servicebesøgene også være tilsvarende korte. Ét af kravene til værkstedsind-retningen var således sikkerhed for størst mulig fleksibilitet og dermed også et bedre resultat i det samlede driftsregnskab. Last-bilerne kan holde på hver side af servicetårnene, hvor der - via de indbyggede slangeruller - kan påfyldes servo,- motor,- gear-kasse,- hydraulik,- og bagtøjsolie. Nogle af servicetårnene har også indbygget en fedttromle og tilhørende pumpe. Øverst oppe hænger udsugningsslangerne ned, og når de ikke er i brug, ruller de selv op.
Vi har ikke slangerne liggende tilfældigt på gulvet. Risikoen for faldulykker er derfor fjernet, og samtidig ligger der ikke noget og flyder eller bliver ødelagt, fordi det bliver kørt over. For mig betyder det, at jeg nu kan hellige mig min rolle som servicechef på en helt ny og bedre måde. Den praktiske indretning betyder, at jeg nu kun sjældent behøver at tage mig af planlægning og logistik på værkstedet, og at jeg i stedet kan koncentrere mig om mine egentlige arbejdsopgaver, understreger Kim Sørensen.
Alle har lige langt
Løwener leverede også BupiCleaner vaskemaskinen, som er placeret centralt i værkstedet, så alle har nogenlunde lige langt hen til den. Valget faldt på netop denne løsning til miljøvenlig afvaskning og affedtning i en alkalisk vandig opløsning. Ifølge mekaniker Lasse Rasmussen kan maskinen sagtens rumme selv den største lastbilmotorblok. Alle bruger den flittigt til rengøring af topstykker, gear-kasse,- koblings- og bagtøjshuse, oliebakker og meget andet, og da den gør rent ved en temperatur på kun 45 grader, forlyder det, at den er meget økonomisk i brug.

 

Fakta
Løwener var med fra projektstart og leverede: Komplet olieinstallation / komplet spildolieinstallation (Horn slædesystem) / procesventilation / punktudsugning (Filcar) / servicepyloner / BupiCleaner vaskemaskine til Volvo Truck Center i Århus.

Her er Lasse Sørensen ved at gøre klar til en vask.