Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 kr.
Moms (25%)
0,00 kr.
Total
0,00 kr.
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Per Aarsleff i Hvidovre

Per Aarsleff i Hvidovre

Egentlig startede det hele i Per Arsleff afdelingens værksted i Hasselager ved Århus, hvor man fik leveret nyt Løwener udstyr – blandt andet en komplet olieinstallation. Lige efter ibrugtagning kunne man let se fordelene, blandt andet lettere olieskift og smøring af store entreprenørmaskiner og andre køretøjer plus store tidsbesparelser.

Ikke et øjeblik i tvivl
Da man stod for at skulle bygge nye værkstedsfaciliteter i øst på adressen Helseholmen 16 i Hvidovre, var man ikke i tvivl. De positive erfaringer fra afdelingen i vest var ikke gået upåagtet hen, og derfor ville man i øst-afdelingen ikke alene have en komplet olieinstallation, men bestemte sig også for at få installeret et komplet Horn spildoliesystem med justerbare spildolietragte samt Samoa servicepyloner med olie- og hydraulikolieaftapning. Den nye afdeling med det store og indbydende værksted på Helseholmen i Hvidovre er blevet indviet og taget i brug. Her er Rene Dan Christen-sen daglig leder af værkstedet, og han er ikke i tvivl om, at man med Løwener traf det helt rigtige valg.

Horn olieaftapningstragtene kan forskydes op og ned og flyttes til et hvilket som helst sted i den 19 meter lange grav.

God plads højner fleksibiliteten
Hos os er fleksibilitet vigtigt. Vi har tit hasteopgaver, og så kan det ikke nytte, at det ene holder i vejen for det andet. Derfor er vores smøregrav hele 19 meter lang. Det betyder, at hvis der for eksempel er én, som er i gang med at skifte olie, kan vi køre den næste bil ind over graven, så den næste også kan komme til, for med sådan en lang grav er der jo plads nok. Aftapningstragtene kan via skinnesystemet forskydes fra den ene ende af graven til den anden på et øjeblik. Vi sparer herved tid og skal ikke tænke på, hvor køre-tøjet skal placeres. Med det nye system kan vi nemlig servicere og udføre olieskift over hele gravens længde, og det giver os en stor frihed.
Takket være de todelte og kompakte aftapningstragte og det indbyggede skinnesystem, som er gemt bag en slags gardiner i gravens ene side, har vi fuld bevægelsesfrihed, når vi udfører andre serviceopgaver end blot olie- og filterskift fra graven.

Specialslanger med længde til opgaven
De ansatte hos Aarsleff har adgang til frisk olie via slanger med automatisk oprulning takket være Samoa standerne. Via standerne kan der tappes biologisk hydraulikolie, konventionel hydraulikolie og motorolie. For at sikre den højst mulige fleksibilitet ønskede man, at slangerne kunne nå ud til selv den fjerneste afkrog af værkstedet, hvor der ofte bliver udført arbejde på maskineri med behov for frisk motor- eller hydraulikolie. Løwener imødekom ønsket om ekstra lange slanger og leverede samtlige slangeoprulning i en speciel version med 20 meter slange.

Samoa pylonerne er udstyret med slangeoprul med 20 meter lange slanger, og de kan dermed nå ud til alle dele af det store værksted.

Færre overflødige skridt
En af dem, som sætter stor pris på fleksibiliteten, er mekaniker Allan Martin Jensen. Det sparer ham nemlig for mange unødige skridt hver dag.
- Vi er glade for denne løsning. Standerne er placeret centralt på værkstedet, og vi har derfor alle nogenlunde lige langt. Tit skal der lige toppes op med hydraulikolie, og uanset hvor man er på værkstedet, kan den nås med de lange slanger. Vi behøver ikke længere rende efter kander og olie for at fylde lidt på, og derefter bruge tid på at sætte tingene på plads igen. Det har lettet både min og mine kollegers hverdag betydeligt, siger Allan Martin Jensen.

Intet spild med elektronisk olietapning
Efter ibrugtagning af det nye værksted kan Rene Dan Christensen se, at olieforbruget er faldet. Han er sikker på, at dette skyldes den elektroniske olietapning. - Vi kan nu indtaste den olie-mængde, vi skal bruge, og det har reduceret forbruget mærkbart. Spildet er ganske enkelt ikke så stort som før, og det kan kun til-skrives den olieinstallation, som Løwener har leveret, understreger Rene Dan Christensen.
Al olien opbevares i det separate olierum, både den friske, som befinder sig i tre ens tanke, og spildolien. Spildolietanken, som er den største, er placeret i hjørnet af rummet. Rør og slanger kommer op af føringer i gulvet, og de leder ud til henholdsvis standerne, hvor der kan tappes fra, og omvendt pumpes spildolien fra olieaftapningen retur til spildolietanken.
- Systemet sparer også mig for en del arbejde, for der er automatisk pejling af oliestanden. Ved lav oliestand bliver der automatisk sendt besked til olieselskabet, som omgående kommer og fylder tanken. Risikoen for menneskelige fejl, for eksempel glemt pejling og bestilling af ny olie, er nu helt elimineret, og jeg kan derfor koncentrere mig fuldstændigt om alle de andre opgaver, der altid presser sig på i en stor entreprenørvirksomhed som Per Aarsleff.

Fakta
Løwener leverede en komplet olieinstallation med spildoliesystem fra Horn og specialfremstillet olieopsamler, som er monteret i olierummet. Herudover er der opsat Samoa servicepyloner hos Per Aarsleff i Hvidovre.

Samoa standerne med de elektroniske Graco oliemålere har reduceret spildet markant. De er placeret på en måde, så alle har nogenlunde lige langt, og slangerne er så lange, at de når hele værkstedet.