Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 kr.
Moms (25%)
0,00 kr.
Total
0,00 kr.
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Fronius tvillinger på tandem

19.03.2013
CMT Twin to-i-én og perfekte svejseegenskaber

CMT Twin er baseret på samme arbejdsprincip som den kendte TimeTwin proces: To strømkilder, én brænder og to uafhængige lysbuer (Master og slave). Kombineret med de unikke CMT svejseegenskaber byder CMT Twin på maksimal svejsehastighed og enkel processtyring.

Master og slave princippet
CMT Twin er bygget op omkring to digitale strømkilder, som fungerer helt uafhængigt af hinanden.
Svejseprocesserne kan tilpasses individuelt til opgaven, og trådfremføringen indstilles derfor frit inden for de rammer, som materialet og godstykkelsen tillader.

Fuld kontrol med energitilførslen
Fordi antallet af parametre og muligheder er så stort, som det er, kan du med CMT Twin kontrollere den tilførte energi optimalt og derigennem ramme den maksimale svejsehastighed og -kvalitet – næsten uanset svejseposition og materiale.

Fordelene ved CMT
CMT metoden er kendetegnet ved eksakt styring af tilsatstråden. Trådens bevægelse frem og tilbage understøtter dråbeovergangen mekanisk. Der er således enestående kontrol over energitilførslen, hvilket resulterer i en væsentlig mindre varmetilførsel end f.eks. en konventionel kortbueproces. Der forekommer stort set ikke svejsesprøjt, og lysbuen står fuldkommen stabilt.

Høje svejsehastigheder
Disse kontrollerede forhold giver mulighed for meget høje svejsehastigheder.

Et eksempel kunne være en overlappende kantsøm i 2 mm plade, hvor der kan opnås svejsehastigheder på op til 4 m/min.

Parametersæt efter aktuelle opgave
Valg af parametersæt afhænger af den aktuelle svejseopgave. Krav til indtrængning, svejsehastighed, størrelse på A-mål (i tilfælde af kantsøm) og lavest mulige sprøjtefrekvens er vigtige faktorer. Kombinationsmulighederne er mange, selv ved de mest krævende kantsømme, hvor du anvender puls på den første tråd (lead) og CMT på den anden (trail).
Mens lead-tråden sørger for en god indtrængning i grundmaterialet og høj trådhastighed, fylder trail-elektroden op med en mindre varmetilførsel. Du kan herved svejse et A-mål 6 med en svejsehastighed på 66 cm/min. – og opnå et aldeles perfekt resultat