Professionel udekørende servicetekniker til entreprenørmateriel
Professionel udekørende servicetekniker til entreprenørmateriel
V. Løwener A/S er landsdækkende med vedligeholdelse, service og reparation af entreprenørmateriel. Vi løser opgaver on site og på egne værksteder i Glostrup og Stilling. Løwener er kendt som leverandør af maskiner med unik førerkomfort, enkel betjening og lavt brændstofforbrug. Vores leveringsprogram indeholder bl.a. Kubota minigravemaskiner, BOMAG komprimerings- og asfaltmateriel og RAVO fejemaskiner. Som et led i Løweners grønne visioner kan flere af vores maskiner nu også leveres i 100% elektriske udgaver.
Virksomheden
V. Løwener A/S i Glostrup består af en udekørende sælgerstab på 5 personer, en reservedelsafdeling og en salgsadministration på i alt 8 personer. Vores team af udekørende serviceteknikere og værkstedsmontører består af i alt 16, ligeligt fordelt på afdelingerne i Glostrup og Stilling. Vi omsætter for ca. 205 mio.DKK om året. Vores producenter er bosiddende i Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien og Japan. Kommunikationen foregår på engelsk.
Faglighed og erfaring
Vi forventer, du er uddannet entreprenørmaskinmekaniker eller tilsvarende, og at du har nogle års erfaring med service, vedligeholdelse og reparation af entreprenørmateriel. Du skal have grundig indsigt i hydrauliske og elektriske anlæg, diagrammer etc. Du taler og skriver dansk – gerne også engelsk. Har du kendskab til elektronisk opgavestyring og rapportering, er det et ekstra plus. I Løwener anvender vi PreCom som administrativt værktøj til serviceadministration.
Personlige kvalifikationer
Du har sans for god kundebetjening, og du har en professionel tilgang til opgaverne. Du er fleksibel, arbejder godt på egen hånd og sætter en ære i at levere en selvstændig og individuel opgaveløsning. Du skal også kunne arbejde i team-work med dine kolleger, når opgaven kræver dette, ligesom du skal kunne kommunikere positivt og åbent med dine nærmeste kolleger, sælgerne, salgsadministrationen og øvrige medarbejdere i huset.
Vi tilbyder dig
Du får et indholdsrigt og selvstændigt job i en stor, velkonsolideret og velrenommeret dansk virksomhed med korte beslutningsveje og stor indflydelse på din arbejdsdag. Arbejdsmiljøet er uformelt, og vi lægger vægt på kollegial hjælpsomhed, humor og vidensdeling. Organisationsstrukturen er flad, og der er kort vej fra beslutning til handling.
Er du interesseret i jobbet, og har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte servicechef Ole Jensen på tlf.nr. 4064 3009.
Skriftlig ansøgning bedes sendt til specialkonsulent Gurli Andersen på e-mail [email protected] snarest muligt og senest 15.1.2025. Skriv venligst ”ansøgning” i emnefeltet.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Du kan se mere om os på www.loewener.dk