Helhedstænkning fra start betaler sig
Helhedstænkning fra start betaler sig
Uanset om et projekt handler om nybyggeri eller ombygning, er det vigtigt at få alt tænkt ind i en helhed fra starten, også indretning af værkstedet. Gør man det, er der rigtig mange penge at spare.
Tænk på værkstedsindretning fra starten
Ved at tænke værkstedsindret-ningen ind helt fra projektstart kan der spares mellem 20 og 30 procent. Så kontant lyder det fra Ole Kristensen, som er projekt-chef indenfor feltet værkstedsteknik og olie- og smøreudstyr hos Løwener. Det bør faktisk være lige efter, at arkitekten har tegnet de første streger.
Vi har alle vores spidskompetencer. Arkitekten tænker i første række på bygningen og æstetikken. Anvendeligheden, logistikken med biler frem og tilbage og de daglige arbejdsrutiner på et værksted ligger ofte nogle numre længere nede på prioriteringslisten. Det er her, vi kan bidrage med vores viden om, hvordan et værksted skal indrettes for at kunne fungere optimalt og lønsomt. Der skal tages højde for mange aspekter, f.eks. afstande mellem lifte og værkstedsborde, føring af rør og kabler, friskolie-forsyning, spildoliehåndtering, trykluft og meget andet, siger Ole Kristensen.
Ikke to projekter er ens
Vi er hos Løwener i stand til at levere et komplet nøglefærdigt værksted, men det er på ingen måde det samme som et færdigt koncept. For uanset om der måtte være tale om en renovering eller et nybyggeri, skal det hele skræddersys. Er vi med fra begyndelsen, kan vi projektere, så der ikke vil være synlige rør og kabler noget sted på værkstedet. De vil i stedet gå i føringer under gulvet, hvilket ser pænt ud og letter rengøringen på værkstedet, understreger Ole Kristensen.
Ole Kristensen peger også på spildoliehåndteringen. Her stiger kravene hele tiden, og det hand-ler ikke kun om miljøet, men i lige så høj grad om dem, der skal arbejde med det. Olie kan i visse tilfælde give kræft og eksem, og det kan blandt andet undgås, når værkstedet er forsynet med et vakuumsug, hvor olien ikke tappes af, men suges op via røret til oliepinden.
Tæt samarbejde fra start til slut
Efter projektering og planlægning er det montagechef Per Andersens tur. Der opstilles en tidsplan for alle processer fra start til slut, der bestilles varer og bookes tid, og alt sker i et tæt samarbejde med bygherren og Ole Kristensen. Den nøje planlægning sikrer, at der ikke opstår uforudsete hindringer, og at det hele kommer til at forløbe præcist efter den fastlagte køre- og tidsplan.
Eksperternes bedste råd:
1. Inddrag alle leverandører så tidligt i processen som muligt, både når det gælder nybyggeri og ombygning.
2. Lav en plan for samtlige rum i byggeriet. Her skal alle elementer både tænkes og tegnes ind. Det er elementer som stik, kabler, trykluft, lifte, vaskemaskine, udtag og meget andet.
3. Vælg kun én eneste bygnings- ansvarlig. Det letter arbejdet og sikrer den bedst mulige kommunikation, da det altid vil være de samme, som taler med hinanden.