LØWENER I GLOSTRUP SØGER MEDARBEJDER TIL VÆRKSTEDET
KLARGØRING, SERVICE OG KUNDEHÅNDTERING
Værkstedet i Glostrup søger lige nu en ny medarbejder til klargøring, service og kundehåndtering
Har du erfaring med klargøring, service og lettere reparationer af entreprenørmateriel – og trives du i et miljø, hvor kundekontakt, struktur og kvalitet går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi mangler i vores værkstedsteam i Glostrup.
Løwener er kendt for sit førsteklasses maskinprogram, der bl.a. indeholder Kubota minigravere, BOMAG komprimeringsmateriel til jord og asfalt samt RAVO fejemaskiner. En maskine fra Løwener er ensbetydende med høj driftssikkerhed, god førerkomfort og professionel service.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en vigtig del af hverdagen på værkstedet, hvor du får en bred og varieret rolle. Dine primære opgaver bliver:
- Klargøring af maskiner til udlejning og levering
- Modtagelse af kunders maskiner og udlevering af maskiner
- Opdatering af maskintavler og nøgleskabe
- Bestilling af forbrugsvarer og materialer
- Serviceopgaver på minigravere og komprimeringsmateriel
- Mindre reparationer og fejlfinding
- Daglig vedligeholdelse af værksted og pladsen
Din faglige baggrund
Din uddannelse kan være forskellig – vigtigst er, at du:
- Har erfaring med entreprenørmateriel, maskiner eller teknisk udstyr
- Har hænderne godt skruet på og kan udføre mindre reparationer
- Har forståelse for service, kvalitet og struktur
- Kan begå dig på dansk i skrift og tale
Har du erfaring med el og hydraulik, er det en klar fordel – men ikke et krav. Vi sørger for oplæring og træning, så du bliver helt tryg i opgaverne.
Din personlighed
Vi leder efter en kollega, der:
- Er venlig, imødekommende og god til kundekontakt
- Arbejder selvstændigt, men trives i et team
- Er arbejdsom, initiativrig og tager ansvar
- Bidrager positivt til samarbejdet på værkstedet
Du sætter en ære i at levere kvalitet – både i dit håndværk og i din service.
Vi tilbyder
Du får et spændende og alsidigt job i en solid og velrenommeret dansk virksomhed med korte beslutningsveje og stor indflydelse på din arbejdsdag. Hos os er arbejdsmiljøet uformelt, og vi lægger vægt på hjælpsomhed, humor og vidensdeling.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Servicechef Ole Jensen 📞 +45 4320 0395 📧 [email protected]
Send en kort ansøgning og CV til Ole hurtigst muligt.


