Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 DKK
Moms (25%)
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Løwener i Glostrup søger erfaren reservedelsekspedient med branchekendskab

Løwener i Glostrup søger erfaren reservedelsekspedient med branchekendskab

V. Løwener A/S råder over et af markedets bredeste og kvalitetsmæssigt førende programmer af entreprenørmateriel samt to moderne værksteder i Glostrup og Stilling v/Skanderborg, hvor vi udøver vores ekspertise i reparation og vedligeholdelse af feje- og entreprenørmaskiner, bl.a. minigravere, komprimerings- og asfaltmateriel. Vi holder såvel egne som fremmede fabrikater perfekt kørende, opgaverne løses dels på værkstederne og dels hos kunderne, og vi er kendt for vores rettidige og præcise opgaveløsninger – herunder en professionel og kundevenlig reservedelsekspedition.

Salgsdivisionen i sin helhed
Løweners Division for Entreprenørmateriel (EM) har 6 kørende sælgere, en salgsadministration med 3 ansatte, en serviceorganisation med i alt 12 serviceteknikere og et reservedelsteam på 5 personer. EM omsætter for godt 185 mio.DKK om året. Vores producenter befinder sig i Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien og Japan. Vi kommunikerer med producenterne på engelsk.

Opgaverne
Din primære funktion bliver at fungere som det logistiske bindeled i vores reservedelsforretning, hvor du skal hjemtage og ekspedere/udlevere rette dele til rette tid. Du skal løse opgaverne i et tæt samarbejde med dine kolleger i reservedelsafdelingen, værkstedspersonalet, de udekørende sælgere – og ikke mindst – Løweners mange kunder.

Faglighed og erfaring
Du har solidt branchekendskab fra auto- eller entreprenørbranchen og flere års erfaring fra lignende stilling i et travlt salgsmiljø med fokus på kunder og kvalitetsløsninger. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, ligesom du er fortrolig med IT og EDB. Vi anvender bl.a. Office-pakken og NAV-systemet.

Personlige kvalifikationer
Du er udadvendt, robust og selvstændigt tænkende. Du er en ildsjæl, som brænder for kunder og salg, og du går gerne lige det ekstra skridt. Du fungerer også godt i teams, da vi har stort fokus på samarbejde på tværs af organisationen. Din kommunikationsform er åben, ligefrem og tillidsvækkende. Du er en positiv og hjælpsom kollega med godt humør og fin situationsfornemmelse.

Arbejdspladsen
Vi tilbyder en arbejdsplads i en velkonsolideret og velrenommeret dansk virksomhed i vækst. Vi følger princippet ”frihed under ansvar”, og du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vejen fra tanke til handling er kort. Vi gennemfører dét, vi har besluttet.

Henvendelse
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte reservedelschef Finn Østergaard på tlf.nr. 4320 0396. Skriftlig ansøgning med CV sendes til specialkonsulent Gurli Andersen på e-mail [email protected] senest tirsdag 1. september 2020. Husk at skrive ”ansøgning reservedelsekspedient” i emnefeltet.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter selvfølgelig på den rette.

 

Kontakt Finn Østergaard om
Løwener i Glostrup søger erfaren reservedelsekspedient med branchekendskab
Finn Østergaard
Reservedelschef
Ring på:
+45 43 200 396
Skriv til:
[email protected]
Modtag et opkald fra Finn
* Skal udfyldes

Vi har nu modtaget din anmodning

Du vil hurtigst muligt blive kontaktet af Finn.