Løwener og producenterne på EuroBLECH 2016
Dette års internationale teknologimesse i pladebearbejdning åbner dørene for besøgende i Hannover Messecenter fra 25. til 29. oktober. V. Løwener A/S vil også denne gang være til stede sammen med en del af sine udstillende producenter.
Svejseteknologiske innovation
Østrigske FRONIUS er kendt verden over for sin evne til at forudse kommende behov på markedet og til at udvikle og fremstille maskiner og løsninger, der passer til såvel nutidens som fremtidens behov, eftersom ergonomi, modulopbygning, kompaktdesign, digitalisering og mulighed for opgradering og eftermontering er karakteristiske egenskaber for en løsning fra FRONIUS. På dette års EuroBLECH præsenteres en række spændende manuelle og automatiserede svejseløsninger, som virkelig kan sætte fart på enhver fremstillingsproces. Gæster på FRONIUS standen kan bl.a. opleve Virtual TIG Svejsning, TransPocket 150/180, PullMig CMT TPS/i svejsepistol og LaserHybrid Twin. FRONIUS løsningerne kan opleves i hal 13, stand nr. F174.
Superskarpe knive i Løwener skuffen
Løwener har indiskutabelt nogle af verdens skarpeste knive i skuffen! Produktprogrammet tæller bl.a. Messer Cutting Systems, som på stand nr. C98 i hal 13 præsenterer et udvalg af løsninger til fiberlaserskæring, plasmaskæring og flammeskæring med og uden skærpning samt blækmarkering. Herudover præsenteres en række kombinationsmuligheder mellem de forskellige processer, bl.a. via automatisk værktøjsskift. Præsentationerne vil også omfatte nye softwaremuligheder i form af Messer OmniWin med 3D import til SolidWorks og Messer Global Reporter til opsamling af produktionsdata fra Messers Global Control styringssystem.
Avancerede skæreborde og filtreringssystemer
På Beuting Metalltechniks stand nr. G126 i hal 13 kan de besøgende opleve et udvalg af såvel enkle som avancerede skæreborde – bl.a. unikke selvtømmende versioner. Herudover vises en spændende nyhed i form af et filtersystem, der kan leveres med indbygget varmeveksler til minimering af varmespildet, samt en frekvensomformerstyret ventilator til reduktion af energiforbruget. Gæsterne får også mulighed for at opleve en Messer MetalMaster 2.0 plasmaskæreløsning med bord leveret af Beuting.
Skæring med vandstrålemaskiner
Hollandske Resato International BV er Løweners producent af unikke vandstråleskæremaskiner. På stand B19 i hal 12 præsenteres Resato AMC vandstråleskæremaskinen med Flexzone, som er et udvidet sikkerhedssystem til operatørbeskyttelse, når emnerne fjernes fra bordet i forbindelse med kontinuerlige processer. Også her er der nyt at finde på softwarefronten.
Powermax plasmaskæring i meget tykt materiale
Hypertherm, som er Løweners mangeårige producent af plasmaskæreløsninger, vil på stand nr. E108 i hal 13 præsentere en ny og forbedret version til udvidelse af den i forvejen kendte og populære serie af Powermax maskiner. Den nye version er Powermax45® XP, som muliggør manuel skæring af usædvanligt tykt materiale med kun 45 A. Hypertherm standen byder også på en lang række udstyrsmuligheder til laser- og vandstråleskæring.
Komplette maskinløsninger til rør- og profilskæring
HGG Group vil være at finde på stand nr. B68 i hal 13. Her får gæsterne vist et udvalg af muligheder inden for rør- og profilskæring. HGG leverer let programmerbare maskiner til avanceret 3D skæring med svejseforberedelse af runde og firkantede stålrør samt profiljern og fladstål.
Kontakt gerne V. Løwener A/S for yderligere oplysninger.