Kurv

Når du har sendt din forespørgsel, vil du blive kontaktet af en medarbejder i løbet af én arbejdsdag. Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 DKK
Moms (25%)
0,00 DKK
Total
0,00 DKK

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Løwener søger Area sales manager

Med gode erfaringer inden for svejseteknik og salg

Svejsning

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver tilknyttet virksomhedens svejse og skæreafdeling, der har til huse på hovedkontoret i Glostrup. 

Med reference til den salgs- og produktansvarlige for svejseteknik, får du ansvaret for at sælge Løweners produkter og løsninger, som omfatter flere anerkendte brands. Du kommer således både til at sælge forskellige typer svejsemaskiner, tilsatsmaterialer, håndplasmaskæremaskiner samt tilbehør. 

Din målgruppe er meget stor. Der vil være en del eksisterende kunder, som du skal pleje, samt mange nye potentielle kundeemner, som du skal ud og besøge og få opbygget relationerne til. 
Med udgangspunkt i din hjemmeadresse, som ideelt befinder sig i trekantsområdet, forventes du derfor at tilbringe meget af din tid ude hos dine kunder. Du kommer til at tale med mange forskellige typer mennesker og skal derfor både kunne begå dig hos brugerne og indkøberne i de store industrivirksomheder samt hos den mindre smedevirksomhed, hvor ejeren selv er med på gulvet. 
Du får stillet diverse CRM-værktøjer til rådighed, som du bruger dagligt. 

Du har mulighed for at trække på dine kolleger på kontoret, hvis du skal have hjælp til udarbejdelse af tilbud, udsendelse af materialer, demonstrationsudstyr og lignende. 

Du tilbydes:
Du får muligheden for at sælge nogle af markedets førende produkter, samt være en del af et engageret team af medarbejdere, der løbende arrangerer sociale events, har en kunstforening, massageordning mv.

Løn:
Du tilbydes en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, bonus-, pensions- og sundhedsordning samt bil eller bilordning.

Egenskaber:
Du er resultatorienteret, selvmotiverende og meget målrettet. 

Dit energiniveau er højt og samtidig er du struktureret og ansvarsbevidst og husker derfor altid at følge op på dine kunder.

Erhvervserfaring:
Du har kendskab til svejsning og er i stand til at dokumentere gode resultater inden for salg.

Uddannelser:
Du er uddannet smed og har derfor flere års svejseerfaring. Ligesom det forventes, at du har deltaget i salgskurser.

Sprogkundskaber / IT:
Det forventes, at du er flydende i dansk, og gerne engelsk, i skrift og tale, og du er en erfaren bruger af IT.

Arbejdssted:  Jylland

Sådan ansøger du:

Ansøgningsprocessen foregår i samarbejde med headhunter og rekrutteringsbureauet Profilpartners, du bedes derfor sende din ansøgning via Profilpartners´ hjemmeside på følgende direkte link: https://www.profilpartners.dk/ledige-stillinger/1300/

Husk at mærke din ansøgning og CV ” Area sales manager/130019”