Løwener i Glostrup søger reservedelsekspedient til entreprenørmateriel
Løwener i Glostrup søger reservedelsekspedient til entreprenørmateriel
V. Løwener A/S råder over et af markedets bredeste og kvalitetsmæssigt førende programmer af entreprenørmateriel, bl.a. Kubota, RAVO, Mathieu og BOMAG samt to moderne værksteder i Glostrup og Stilling, hvor vi udøver vores ekspertise i reparation og vedligeholdelse af feje- og entreprenørmaskiner. Vi er kendt for vores rettidige og præcise opgaveløsninger.
Løwener – en slagkraftig organisation
V. Løwener A/S råder over en udekørende sælgerstab på 5 personer, en serviceorganisation på i alt 15 teknikere/montører (ligeligt fordelt mellem Stilling og Glostrup) samt en reservedelsekspedition og salgsadministration på i alt 8 personer.
Vi omsætter for ca. kr. 250 mio.DKK om året. Vores producenter er bosiddende i Tyskland, Frankrig, Holland, Spanien og Japan. Kommunikationen foregår på engelsk.
Dine primære opgaver
Din primære funktion bliver at fungere som det logistiske bindeled i vores reservedelsforretning, hvor du skal hjemtage og ekspedere rette dele til rette tid. Du skal løse opgaverne i et tæt samarbejde med dine kolleger i reservedelsafdelingen, værkstedspersonalet, de udekørende sælgere – og ikke mindst – Løweners mange kunder.
Faglighed og erfaring
Du har solidt branchekendskab fra auto- eller entreprenørbranchen, f.eks. fra en stilling som reservedelsekspedient, mekaniker eller anden relevant beskæftigelse. Det er også vigtigt, at du har flere års erfaring fra et travlt salgsmiljø med fokus på kunder og kvalitetsløsninger. Du skal kunne beherske dansk og engelsk i skrift og tale, ligesom du er fortrolig med IT. Vi anvender bl.a. Office-pakken og NAV-systemet.
Personlige kvalifikationer
Du er udadvendt, robust og selvstændigt tænkende. Du er en ildsjæl, som brænder for kunder og salg, og du går gerne lige det ekstra skridt. Du fungerer også godt i teams, da vi har fokus på samarbejde på tværs af organisationen. Din kommunikationsform er åben, ligefrem og tillidsvækkende. Du er en positiv og hjælpsom kollega med godt humør og fin situationsfornemmelse.
Vi tilbyder dig
Du får et indholdsrigt og selvstændigt job i en mellemstor, velkonsolideret og velrenommeret dansk virksomhed med korte beslutningsveje og stor indflydelse på din arbejdsdag. Arbejdsmiljøet er uformelt, og vi lægger vægt på kollegial hjælpsomhed, humor og vidensdeling. Organisationsstrukturen er flad, og der er kort vej fra beslutning til handling.
Er du interesseret i jobbet, og har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte reservedelschef Finn Østergaard på tlf.nr. 4320 0396. Skriftlig ansøgning bedes sendt til specialkonsulent Gurli Andersen på e-mail [email protected] snarest muligt og senest 13.11.2023. Skriv venligst ”ansøgning reservedelsekspedient” i emnefeltet. Vi holder samtaler løbende.
Tiltrædelse hurtigst muligt og gerne senest 1.1.2024.
Du kan se mere om os på www.loewener.dk