Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 kr.
Moms (25%)
0,00 kr.
Total
0,00 kr.
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Bjarne Nielsen, Herning

Bjarne Nielsen A/S er autoriseret forhandler af mange mærker - Ford, Nissan, Mazda, Kia, Renault, Dacia og Volvo.

Indretning med vægt på elegance og mobilitet
Hos Bjarne Nielsen A/S er det gået stærkt siden starten i 1988. I dag består virksomheden af tretten bilhuse og et skadecenter. Da man i 2013 byggede et nyt og topmoderne bilhus i Herning, var Løwener med fra starten. Resultatet er et af dem, man får øje på, for bilhuset ligger lige ud til hovedvejen mellem Silkeborg og Herning på adressen Silkeborgvej 110.

Flot udvendigt og indvendigt
Udefra er bygningen ganske enkelt imponerende. Indvendigt til venstre for kundemodtagelsen er der showroom i to etager, som på elegant vis er forbundet med en rullende trappe, der fører kun-derne op til endnu flere nye biler. Indretningen er præget af god smag, elegance og design, og det fortsætter ude på værkstedet.

Mange mærker stiller krav til udstyr og indretning
Værkstedschef Ingeman Møller fortæller, at det store antal mærker betød, at fleksibilitet var et af de ufravigelige krav til indretning og bestykning af det nye værksted. Mekanikerne har ikke faste pladser, fordi lønsomhed også var et af kardinalpunkterne.
- Inden vi gik i gang med at bygge, havde vi mange overvejelser angående lønsomheden på værk-stedet. Vi lagde os fra starten fast på, at mobile arbejdssteder var ensbetydende med ens arbejds-pladser. Samtidig skulle alt være lige ved hånden. Dernæst undersøgte vi markedet meget grundigt for at finde det firma, som kunne levere os det bedste udstyr til den rigtige pris. Da vi så tilbud-dene igennem, var vi ikke i tvivl om, at det var Løwener, som skulle have opgaven med at udstyre værkstedet. Vores valg har vist sig at være optimalt. Vi har hele vejen igennem processen fået den bedst tænkelige service fra Løwener, som også omgående har taget hånd om de tilretninger, der har været, fortæller Ingeman Møller.

Mobile arbejdspladser og personlige værktøjsskabe
 Værkstedets mekanikere har ikke faste pladser, og derfor har de hver især deres personlige værktøj i DURA skabe med hjul. Én af dem er Daniel Helmer Møller, som synes, det er rart at have alt værktøjet samlet på en overskuelig måde og på ét sted.
- Fordi vi har faste skabe i ens moduler langs væggene og rullende værktøjsskabe, kan vi let skifte arbejdsplads. De faste skabe er ens overalt på værkstedet, så vi føler os på en måde altid hjemme og i vante omgivelser. Vi skal ikke lede efter noget. Alt, vi skal bruge, ligger nemlig på de samme pladser, uanset hvor man er på værkstedet. Men også de faste installationer med oliebar med slangeoprul, hvor vi kan tappe flere typer olie, foruden sprinkler- og kølervæske, letter vores dagligdag. Samtidig sparer det os for mange skridt. Lige nedenunder er der slangeoprul med 220 volt, trykluft og et fast 380 volts udtag, opdelt med to af hver, så det spænder over to arbejdspladser, siger Daniel Møller.

Systematik og alt på rette sted
Hvert af de mange rum i tilknytning til værkstedet har deres egen funktion. Der er for eksempel et rum til alt, der handler om olie. Her rulles Samoa olieaftapningsbeholderne ind efter brug. Her finder man også den store opsamlingstank til automatisk opsamling af spildolien. Den står ikke på gulvet, men er derimod placeret på et stativ. Mekaniker Per Lauritsen fortæller, at det var et bevidst valg, og at det giver en masse ekstra plads under tanken. I modsatte ende har man valgt at placere BupiCleaner vaskemaskinen, hvor dele til rengøring kan blive klar til reparation i god ro og orden.

Rådgivningsrummet
- Selv kalder vi det for Service 2000 rummet eller blot rådgivningsrummet. Her kommer bilerne ind, når det handler om bremse- og støddæmpertest og firehjulsudmåling.
Men det er samtidig også stedet, hvor man kan tage kunden med ind, når der er noget, denne skal se og være opmærksom på, for eksempel ved behov for større reparation eller udskiftning, inden vi eventuelt går i gang. Og for at underbygge stilen fra værkstedet har vi også her DURA skabe og en oliestation, siger Ingemann Møller.

Fakta
Løwener var med fra projektstart og leverede en komplet olieinstal-lation med BMS olieelektronik, DURA inventar og skabe, lifte, dækmonteringsudstyr samt BupiCleaner vaskemaskine til løsningen hos Bjarne Nielsen i Herning