Kurv

Her kan du direkte bestille varer med betalingskort. Tryk ”Gå til betaling”, når du er klar til at bestille dine varer i kurven.
Ønsker du i stedet at sende os en forespørgsel, tryk ”Send forespørgsel”. Du vil snarest blive kontaktet af en medarbejder.

Varenr.
Produkt
Antal
Stk. pris
Netto pris/stk.
Total
Du har ingen varer i din kurv
Subtotal
0,00 kr.
Moms (25%)
0,00 kr.
Total
0,00 kr.
eller

Tak for din forespørgsel.

Du vil blive kontaktet af en teknisk konsulent i løbet af en arbejdsdag.

Dette er ikke en ordre, blot en forespørgsel.

Ny multifunktionel Fronius elektrodesvejsemaskine

09.08.2016

Ny multifunktionel Fronius elektrodesvejsemaskine - Kompakt - energieffektiv - fleksibel

Fra østrigske Fronius præsenteres nu en ny generation af den populære enkeltfasede TransPocket svejsemaskine til  elektrodesvejsning. De nye versioner – TransPocket 150 og 180 – er forbedret på stort set alle parametre, herunder driftssikkerhed, ergonomi, betjening, vedligeholdelse og funktionalitet. Den digitale svejseteknologiske intelligens, der er kendetegnende for en svejseløsning fra Fronius, går selvfølgelig også igen i de nye TransPocket versioner, der tegner sig for perfekte svejseresultater med multiple elektrodetyper samt markante energibesparelser takket være den innovative Fronius PFC-teknologi (Power Factor Correction).

PW_TransPocket 150_sculptor7

 TIG-svejsning er også mulig
De nye Fronius TransPocket 150 og 180 afløser tidligere generation (TransPocket 1500). TransPocket 180 er i øvrigt helt unik, idet den samtidig er første enkeltfasede 180 A elektrodesvejsemaskine. De nye manuelle svejsesystemer er primært udviklet til elektrodesvejsning og kan arbejde med elektroder på op til 4 mm i diameter. De er tilmed så praktisk indrettet, at de også kan TIG-svejse op til 220 A. Til formålet har Fronius udviklet en speciel TIG Multi Connector og en svejsebrænder med Up/Down funktion til indstilling af svejsestrømmen på brænderen. TransPocket kan udføre TIG-svejsning i 2- og 4-trins modus samt i pulssvejseprocesser.

Den sikre vej til perfekte svejseresultater
De nye TransPocket maskiner er vejen til flotte svejseresultater – uanset svejseprocessen. Den digitale controller tilpasser strømkildekarakteristikken til anvendte elektrodetype. Herved opnås   fantastiske svejseegenskaber på baggrund af en optimal elektrodetænding med lavere kortslutningsstrøm og markant mindre svejsesprøjt i svejseprocessen.

Stabil lysbue med nyudviklet PFC-teknologi
Store spændingsreserver giver meget stabile lysbuer. Hertil kommer den helt unikke Fronius PFC-teknologi (Automated Power Factor Correction), som tilpasser strømkildens effektforbrug til netspændingen – og dermed mindsker strømforbruget. Maskinen arbejder således mere energieffektivt, ligesom forstyrrelser i netforsyningen minimeres. Dette muliggør brug af lange netforbindelser og dermed en væsentligt øget aktionsradius for svejseoperatøren.

PW_TransPocket_150 Standard_etorchPW_TransPocket_180 Standard_torch

Solid og driftssikker letvægtsløsning
Kabinettet er enkelt i vedligeholdelse. Det er fremstilet af robust kunststof og er indvendigt indrettet med bl.a. fastintegreret støvfilter og effektivt kølesystem til optimal beskyttelse af elektronikken. De ergonomiske greb på kabinettet letter håndteringen, ligesom det beskyttede display med syv segmenter er let at aflæse uanset lysforholdene. Brugerfladen er enkel og intuitiv og byder på et stort antal indstillingsmuligheder.

Fleksibel multispændingsvariant
TransPocket 180 findes også i en multispændingsvariant, d.v.s. en fleksibel enkeltfaset løsning, som kan anvendes til netspændinger fra 96 – 265 V. En stor fordel, når der anvendes varierende netforsyninger.

En oplagt og handy løsning i det daglige
De nye Fronius TransPocket 150/180 svejsemaskiner er oplagte løsninger til det brede opgavefelt – på reparationsværkstedet, på byggepladsen, eller hvor der ellers er behov.